Forløb mod angst

Vores angstbehandlingsforløb tager udgangspunkt i din konkrete situation, behov og den kontekst problemstillingerne udspiller sig i. Psykologen vil sikre, at du igennem forløbet modtager en effektiv og målrettet behandling med afsæt i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) (om ACT). 

I forløbet arbejder du sammen med psykologen mod at slippe fri af angstens tag, igennem nye strategier til effektiv håndtering af dine symptomer og problemstillinger. Derudover vil der være fokus på hvordan du kan anvende de nye strategier og færdigheder til at bevæge dig i en mere værdibaseret retning i dit videre liv.

Mere om angst

Angstlidelser er en af de mest udbredte mentale lidelser. Angst er en naturlig reaktion på at føle sig truet og vil i de fleste tilfælde være forbigående. Angst kan for nogle blive mere langvarig og med så stor intensitet, at det får negative konsekvenser, der påvirker den enkeltes liv og dagligdag. Symptomerne kan være både fysiske og psykiske. 

Mange oplever fysiske symptomer som hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed, åndenød, kropslig uro og at det sortner for øjnene. Psykiske symptomer kan eksempelvis være let ængstelse, uvirkelighedsfølelse til dødsangst, samt tanker om at man er ved at miste forstand og selvkontrol. 

Som et naturligt forsøg på at genvinde kontrollen udvikler mange adfærds- og sikkerhedsstrategier. Det kan være at personen begynder at afholde sig fra at komme i særlige situationer, steder eller personer i et forsøg på at undgå det, der udløser de fysiske og psykiske symptomer. Denne undgåelses- og sikkerhedsadfærd ift. ydre og indre forhold kan virke forstærkende på angsten og personen kan ende i en ond spiral af stigende angst og yderligere undgåelses- og sikkerhedsadfærd. 

Angstsymptomer kan se forskelligt ud fra person til person og påvirkes alt efter hvilken type af angst der er på spil. 

Generaliseret angst

Angsttilstand, der er karakteriseret ved vedvarende bekymringer og fører til en konstant anspændthed, ængstelse og nervøsitet. Den vedvarende bekymring kan springe fra emne til emne og variere i intensitet over tid. Mange beskriver en intens oplevelse af kontroltab og bekymring for selve det at bekymre sig.

Fobiske angstlidelser

Er en samlebetegnelse for forskellige typer af fobiske angstlidelser, der alle opstår i specifikke veldefinerede situationer og kan være agorafobi, angst for åbne pladser eller situationer med mange mennesker. Enkeltfobi, som kan være angst for bl.a. tandlæger, flyvning, dyr eller socialfobi,  er angst for at være i sociale situationer. Her opleves ofte et stort ubehag i sociale situationer i dele eller hele ens sociale sfære. Det kan medføre så intense reaktioner, at den angstramte hæmmes i den konkrete situation eller ender med at undgår sociale arrangementer i begge forhold, der har negativ indvirkning på ens livskvalitet og funktionsniveau.

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved akut opståede tilbagevendende anfald af panik, uden sammenhæng til specielle personer, steder eller situationer. Ofte opleves der symptomer som svimmelhed og voldsomt vejrtrækningsbesvær, hjertebanken der kan opleves som at være ved at få et hjerteanfald.

Obsessiv-kompulsiv tilstand

Også kendt som OCD og er kendetegnet ved tvangstanker og/eller tvangshandlinger der kan variere i sværhedsgrad. Tvangstanker opstår i form af tankebilleder, ideer eller indskydelser, der igen og igen dukker op i bevidstheden og fanger opmærksomheden. Tvangstankerne kan omhandle temaer som at gøre skade på andre eller sig selv, behov for orden, tvivlstanker eller frygt for smitte. De fleste oplever at være forpint af tankerne og har svært ved at tage afstand fra dem.

Tvangshandlinger og ritualer kan opstå og vedligeholder tvangstankerne. Tvangshandlingernes funktion kan forstås som forsøg på at undgå en frygtet begivenhed relateret til indhold af tvangstankerne. De tvangsmæssige handlinger der kan forekomme kan være overdrevet rengøringsritualer, gentagende checken af eksempelvis lås på dør ordensritualer og tælle ritualer. Tvangstanker kan forekomme uden tvangshandlinger og omvendt.    

ACT og angst

På tværs af angstlidelser ses der oplevelsesmæssig undgåelse, der udvikles som et forsøg på at kontrollere angsten, men ender med at forværre problemet og indskrænke og afholde den enkelte i at leve livet fuldt ud. Igennem et ACT-forløb er der et vedvarende fokus på styrkelse af ikke-undgående adfærd over for ydre og indre oplevelser i personens tilværelse og styrke engageret handlinger mod værdibaseret og meningsfulde aktiviteter. 


Fatal error: Uncaught wfWAFStorageFileException: Unable to verify temporary file contents for atomic writing. in /var/www/aheadcph.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php:51 Stack trace: #0 /var/www/aheadcph.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php(658): wfWAFStorageFile::atomicFilePutContents('/var/www/aheadc...', '<?php exit('Acc...') #1 [internal function]: wfWAFStorageFile->saveConfig('livewaf') #2 {main} thrown in /var/www/aheadcph.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php on line 51