Om aheadcph

Hos AHEADcph hjælper vi dig med at skabe bevægelse i det, der føles fastlåst – og komme tættere på det liv, du gerne vil leve

Måske føler du dig overvældet og ude af kontakt med, hvad der egentlig betyder noget for dig. Måske er du træt af at kæmpe med uro, tankemylder og følelsen af at være bagud – både i forhold til andre og dig selv. Eller måske står du et sted i livet, hvor du længes efter forandring og personlig udvikling, men ikke helt ved, hvordan du skal begynde. Uanset hvad du står i, er du velkommen hos os.

Hos AHEADcph møder vi mange mennesker, der har mistet retning, mening eller overskud. Det første skridt handler sjældent om at ændre alt – men om at tage fat på det, der fylder, og finde en ny måde at være i det på.

Vi hjælper dig med at slippe fri af det, der holder dig fast

I samtaleterapi arbejder vi med at få øje på de mønstre, der ikke længere tjener dig – det kan være tankefælder, selvkritik, undgåelse eller overkontrol.
Vi undersøger dem sammen, med nysgerrighed og uden skyld. Du lærer at forstå, hvor de kommer fra – og hvordan du kan give dem mindre magt.

Samtidig får du nye redskaber og perspektiver, som gør det muligt at bevæge dig i retning af et liv, der er mere rigt, ægte og meningsfuldt for dig.

Du skal ikke være klar – bare være nysgerrig nok til at tage første skridt

Terapien foregår i et trygt og nærværende rum, hvor dine oplevelser, dine værdier og dit tempo er i centrum.
Vi møder dig med varme og respekt – og hjælper dig med at finde ind til det, der virkelig betyder noget.

Vi kalder det Creating Movement – ikke bare forandring for forandringens skyld, men bevægelse i den retning, der giver mening for dig.

Ring eller skriv til os, så vil vi hjælpe dig mod det rette tilbud.  

Du kan altid ringe på 53 50 34 48 gratis og uforpligtende – Hvis vi ikke svarer ringer vi tilbage så snart vi er ledige. Vores telefontid er mandag til fredag mellem 09.00 – 15.00 

Ingen ventetid. Central beliggenhed lige ved Nørreport Station. Medlem af Dansk Psykologforening.   

Første samtale – du behøver ikke forberede noget

Du behøver hverken forberede dig, læse op eller vide noget særligt om terapi, før du starter hos os.

Ved den første samtale taler vi sammen om, hvad du står i, og hvad du håber at få ud af et forløb. Vi hjælper dig med at sætte ord på dine behov og ønsker – i dit tempo.

Du behøver heller ikke sende os beskrivelser af din baggrund eller livshistorie på forhånd. Det vigtigste er, at du tager skridtet og møder op – så tager vi den derfra, sammen.

Undervejs i forløbet lærer du at kende og bruge den metode, vi arbejder med – ACT – og vi guider dig hele vejen, så du ikke skal kunne noget på forhånd.

Hvis du alligevel er nysgerrig og gerne vil læse lidt mere, kan du gøre det her. Om metode